Konstruktion

Projektering · Konstruktive forhold · Statik

Med det nye Bygningsreglement BR2018 afskaffes den tekniske byggesagsbehandling hos kommunerne og der indføres en certificeringsordning for den tekniske byggesagsbehandling, herunder de konstruktive forhold . I særskilt bekendtgørelse formuleres kravene til de personer, som ønsker certificering som statiker, kravene til den certificerede statikers virke og kontrollen af de certificerede personer.

De nye bestemmelser træder i kraft pr. 01.01.2018 med et ½ års overgangsperiode frem til 30.06.2018 og den nye certificeringsordning har en overgangsperiode på 2 år frem til 31.12.2019.

Tabel 1: Konstruktionsklassser jf. BR2018 kap.30 §532. Den uafhængige kontrol og trediepartskontrol udføres af certificerede statikere på stigende videns- og erfaringsniveau.

I BR2018 indføres bl.a. 4 nye konstruktionsklasser (KK1-KK4), som de bærende konstruktioner skal indplaceres i ud fra konstruktionens konsekvensklasse, konstruktionens kompleksitet og erfaringer med konstruktionen. Se tabel 1.
 
Dimensionering af tag-, dæk- og facadeelementer fra Taasinge Elementer sker som hidtil efter gældende Eurocodes med tilhørende nationale annekser jf. krav i BR2018 kap.19 §369: 

  • DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med EN 1990 DK NA
  • DS/EN 1991-1-1 Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med EN 1991-1-1 DK NA
  • DS/EN 1991-1-2 Brandlast, med EN 1991-1-2 DK NA
  • DS/EN 1991-1-1 Snelast, med EN 1991-1-3 DK NA
  • DS/EN 1991-1-4 Vindlast, med EN 1991-1-4 DK NA
  • DS/EN 1991-1-5 Termiske laster, med EN 1991-1-5 DK NA
  • DS/EN 1991-1-6 Last på konstruktioner under udførelse, med EN 1991-1-6 DK NA
  • DS/EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med EN 1991-1-7 DK NA

og særligt for trækonstruktioner jf. §373;

  • DS/EN 1995-1-1 Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner, med DS/EN 1995-1-1 DK NA:2018
  • DS/EN 1995-1-2 Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med EN 1995-1-2 DK NA

De bærende konstruktioner i et bygværk skal nu jf. BR2018 kap.30 indplaceres i én af fire konstruktionsklasser (KK1-KK4) vurderet ud fra konstruktionens konsekvensklasse (jf. DS/EN 1990), konstruktionens kompleksitet og erfaringer med konstruktionen. Konstruktionsklasse 1, KK1, repræsenterer de simple konstruktioner i lav konsekvensklasse (f.eks. enfamiliehuse og sommerhuse) og konstruktionsklasse 4, KK4, repræsenterer de mest komplekse og utraditionelle konstruktioner i høj konsekvensklasse.

Hos Taasinge Elementer dimensioneres elementerne individuelt fra sag til sag. Detailløsninger udformes og forankringer dokumenteres i henhold til certificeringsgrundlaget i prEN14732. Taasinge elementer repræsenterer derfor altid den optimale løsning.

Træskeletkonstruktion
Den bærende del af elementerne består af træribber. Tværsnitsdimension og ribbeafstand optimere afhængig af spændvidde, belastning, elementgeometri og krav til isoleringstykkelse. Elementribberne udføres af styrkesorteret nordisk gran, normalt klassificeret som C24, altid firhøvlet og ovntørret til max. 18%. 
Ved større spændvidder anvendes sammensatte konstruktionslimede ribber, HQL, LVL eller limtræ. 

Styrke
Taasinge-tagelementer dimensioneres til at optage alle gængse belastninger herunder egenlast, snelast og vindlast iht. belastningsforskrifter.  Elementerne kan dimensioneres for særlige belastninger f.eks.:
-  nedhængte lofter
-  installationer i loft
-  installationer på tag
-  udsparringer
-  ballast på tagdækning
-  skivekræfter (excl.stringer)
Facadeelementer dimensioneres for vindlast samt for lodret last, hvis de er bærende.

Sammensatte tværsnit 
Taasinge Elementer er den eneste danske elementproducent, om er certificeret til at lave konstruktionslimede tværsnit. De sammensatte tværsnit opbygges af flere trædimensioner, der limes med godkendt konstruktionslim på særlige lamineringsanlæg. Herved opnås fuld samvirkning og optimale styrke- og stivhedsegenskaber.
Taasinge Elementer er også godkendt til at udføre limede stressed-skin-konstruktioner jf. prEN14732, hvor flanger af f.eks. krydsfiner sømlimes til ribberne.
Det benyttes til at lave stive konstruktioner med stor spændvidde og samtidig kan elementerne indgå som skive i bygningens stabiliserende system.
Som underlag for tagdækninger af tagpap o.l. anvendes altid certificeret krydsfiner. 

Skivestabilitet
Tag- og facadeelementer, lejlighedsskel og etagedæk med krydsfinerplade (og visse typer gipsplade) kan statisk fungere som skive. De  kan indgå i bygningens stabiliserende system, så evt. vindgitter undgås/spares. Samlinger mellem elementerne udføres så med skiveoverlæg, der opfylder afstandskravene til sømning, som beskrevet i EN 1995-1-1. Se eksempler fig.2.

Skivevirkningen udnyttes oftest til at optage vindkræfter. For vind på tværs optages momentet som træk- og trykkræfter af skivefeltets randbjælker(stringere) og forskydningskræfterne af krydsfineren. Se eksempler fig.3. Størrelsen af skivefelterne afhænger bl.a. af de aktuelle vindkræfter, bygningens højde, form og beliggenhed, samt mulighederne for at overføre linielaster til de stabiliserende vægskiver/vindkryds. Stringerkræfter kan i nogle tilfælde optages gennem indbyggede kantbjælker, der sammenkobles med sømbeslag eller ekstra planke. Kontakt Taasinge i de enkelte tilfælde for nærmere vurdering. 

Fig.2: Eksempel på skivebærende samlinger i uventilerede og tværventilerede tagelementer med

Deformationer
Tagelementer dimensioneres normalt til en nedbøjning på 1/400 af spændvidden for karakteristisk snelast, men nedbøjningskriteriet kan fastlægges individuelt. Facadeelementer dimensioneres almindeligvis til en max. korttidsudbøjning fra vindlast på 1/250 af spændvidden. Dækelementer (bjælkelag) dimensioneres normalt til en max. nedbøjning på 1/600 af spændvidden ved en jævnt fordelt nyttelast på 1,5 kN/m2.

Anvendelsesgrænserne fremgår af DS/EN 1995-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner – Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

Fugtbetingede deformationer
I vinterhalvåret vil træets fugtindhold forøges på ydersiden og blive mindre på den indvendige varme side. Det medfører, at ydersiden udvider sig, mens indersiden trækker sig sammen, og elementet vil derfor krumme udad (tagelementer får en svag opadgående krumning). Krumningen er beskeden og normalt uden betydning, men ved skillevægstilslutninger o.l. bør der tages hensyn hertil med forankringer eller tilslutning med teleskopvirkning, se fig.4.

Forankringer
Elementerne kan fastgøres til alle typer bærende underkonstruktion, både af stål, beton og træ/limtræ.
Forankring til stål sker sædvanligvis med påsvejste pinbolte i vederlagssamlinger eller med beslag og skudsøm.
Til beton anvendes ankerbolte eller inserts, mens forankringer til træ/limtræ udføres med sømbeslag eller skruer.'

Udsparringer/gennemføringer 
Huller til ovenlys, vinduer og lignende kan udføres efter behov, men bør så vidt muligt friholdes af langsgående elementsamlinger. Siderne i hullerne udføres normalt af høvlet træ i fuld elementhøjde. Det giver gode tilslutningsmuligheder både for ovenlys og membran. Mindre udsparringer til tag- gennemføringer, aftrækskanaler o.l. udføres normalt på stedet. 
Her er det vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt til gennemføringen.

Udhæng
Taasinge-elementer kan opbygges med selvbærende udhæng i begge retninger forberedt for senere montering af stern og underbeklædning. Udhængets mulige størrelse afhænger af spændvidde, konstruktionshøjde, taghældning, bygningshøjde m.v. Det er typisk op til 1,0 m på tværs af spændretningen og op til 1,5 m i spændretningen. I tvivlstilfælde, kontakt Taasinge for nærmere vurdering.

 

 

 

 

 

 

 

Fig.1: Eksempler på sammensatte, konstruktionslimede tværsnit
Fig.3: Eksempler på skivestabiliserende system i halbyggerier
 
Fig.4: Eksempler på skillevægstilslutninger med henholdsvis teleskopvirkning og forankring.

På grund af tendensen til opkrumning af tagelementer om vinteren anbefales at fordele vandringsmuligheden i teleskopløsningen 50-50% op og ned.