Bæredygtighed

Træelementer gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Træelementer forener det bæredygtige og det energivenlige, derfor er Taasinge Elementer ikke blot det rigtige valg, det er også det miljørigtige valg. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof og nøglen til bæredygtigt byggeri

  • træ er en selvfornyende ressource, - skabt af luftens CO2 og solenergi
  • træ kan bruges og genbruges
  • træ lagrer kulstof
  • træ giver ikke affald, men en CO2-neutral energi, når det brændes af efter brug

Når man bruger 1 m3 træ til konstruktionsmateriale i stedet for 1 m3 beton eller stål, spares atmosfæren for udledning af 2 tons CO2.

Fig.1: Træers fotosynteseeffekt
Fig.2: Træs kulstofkredsløb

Taasinge Elementer laves af nordisk gran fra bæredygtig og certificeret skovdrift, hvor skovene genplantes efter hugst. Der er flere certificeringssystemer for træ. I Taasinge Elementer anvendes kun FSC- eller PEFC-certificeret træ eller træbaserede materialer. Yderligere information findes på respektive hjemmesider: www.pefc.dk  og https://dk.fsc.org/  Certificering dokumenterer at træet kommer fra skove hvor der genplantes, hvor der sørges for udviklingen af naturværdier og hvor der tages sociale hensyn. Andre materialer har ikke samme dokumentationsmuligheder.

Træ som konstruktionsmateriale
Træ er verdens stærkeste materiale i forhold til vægten, - det kræver meget begrænset energi til bearbejdning, - det er isolerende og bidrager til et godt indeklima. Byggeri i træ kan udføres med en bedre varmeisolering end konventionelle byggemetoder, og samtidig undgår man kuldebroer, som med andre byggemetoder ofte er kilden til skimmelproblemer i boliger. Træ er et let materiale, som får en træbygning til at veje blot det halve af en tilsvarende betonbygning. Det betyder færre materialer til fundamentet og meget mindre transport og reduceret byggetid.

Træelementer - en sammensat konstruktion
Byggeri med præfabrikerede træelementer fra Taasinge er typisk karakteriseret af en kombination af forskellige materialer i mange lag, som arbejder sammen i et system for at skabe optimal stabilitet, varme-, lyd- og fugtisolering samt brandsikkerhed og holdbarhed. Andre materialer vil derfor influere på den samlede miljøprofil og det tilstræbes hele tiden at kombinere materialer, som har styr på miljøet og kan genbruge affald og fraskær. Det gælder f.eks. gipsplader, som regenereres og genbruges samtidig med, at der i produktionen anvendes industrigips (biproduktet fra kraftvarmeproduktionen i Danmark).

Flekibilitet og transportoptimering
Fleksibiliteten i byggemetoder med træbaserede fladeelementer giver store frihedsgrader i bygningsudformning og placering på grunden, dens grundrids, værelsesantal, indretning og generelle udseende. Fladekomponenternes opbygning som en bærende træskeletkonstruktion med god varmeeffektivitet og en isolering med ubrændbar mineraluld i lav lambda-klasse (klasse 34) gør i sig selv konstruktionerne slanke sammenholdt med andre byggemetoder. Det gør de præfabrikerede elementer mindre volumentunge under transport og muliggør en transport med færre læs, så transporten fra fabrikkerne bliver så effektive og dermed miljørigtige som muligt. En gennemsnitslejlighed i det aktuelle byggesystem vil typisk kunne rummes på ca. 1½ standardtrailer.

Affaldshåndtering
På Taasinge Elementers fabrikker sorteres al affald i op til 10 forskelige fraktioner, dels til genbrug (gips, glasuld, stenuld, træbeton, plast, stål), dels til forbrænding (træemballage, karton o.l.)

Livscyklusbetragtning
I betragtning af at energieffektive byggemetoder bliver mere vigtige kommer byggeri i træ til at spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden, men det er fortsat vigtigt at anvende træet rigtig og vælge fra, hvor træ ikke i tilstrækkelig grad kan modstå den aktuelle eksponering og ønskede levetid uden uforholdsmæssigt stort vedligehold. Trækonstruktioner i sig selv kræver ingen vedligehold, men de kan ikke anvendes i alle sammenhænge, hvorfor beton må vedblive at være det anvendte materiale til f.eks. fundamenter. Vælger man at anvende træ til f.eks. facadebeklædning, kræves øget vedligeholdelse i forhold til uorganiske materialer. Det samme gælder vådrum, hvor sikringen af konstruktionerne kan være omkostningstung i forhold til f.eks. at anvende præfabrikerede badekabiner af uorganisk materiale.

Træ er verdens mest miljøvenlige råstof. Hvis vi undlader at udnytte denne ressource, skader vi klimaet, miljøet og skovene.

Træforbrug er godt for skovene, - selv om der høstes træ for:

  • høsten af træ er væsentligt mindre (i Danmark 50 %) end skovenes årlige tilvækst af træ. Derfor kommer der mere og mere træ i Danmarks og Europas skove, uanset at nogle af træerne bliver fældet.
  • skovene genplantes, når træer bliver fældet. Derfor bliver skovarealet hele tiden større.

Den eksisterende vedmasse i de europæiske skove er ca. 25 mia. m3 med en nettotilvækst på ca. 750 mio. m3 pr. år. Heraf fældes kun ca. 64%, hvilket er en konsekvens af de europæiske landes love og regler om genplantning.

Fig.3: Europas skovdække. Kilde VTT Technical Research Centre of Finland
Fig.4: Sammenligning af CO2-udledning af bjælker af forskellige materialer. Kilde Indufor CEI-Bois Roadmap 2010
Fig.5: Forskellen i CO2-udslippet af konstruktionerne i 2 sammenlignelige huse af henholdsvis træ og stål/beton. Kilde Tratek/SCA Materials Production and Construction

Den klimavenlige daginstitution Solhuset i Hørsholm er et skoleeksempel på integreret energi- og klimadesign. Solhuset er Danmarks første plus-energi-institution med overproduktion af energi, når solfangere, solceller og varmepumpe medregnes og huset bidrager hermed positivt til omgivelserne uden at belaste miljøet. . . Taasinge Elementer i tag og facade er udført med U-værdier ned til 0,08 W/m2K og bidrager til et ekstremt lavt energitab i klimaskærmen og et sundt indeklim