Lyd

Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det gælder om at undgå støjgener, både fra naboer, fra trafik og fra installtioner, og så gælder det om at akustikken i rummet er tilpasset anvendelsen, f.eks. som undervisningslokale eller som børneinstitution.

Kravene til lydforholdene i bygninger er formuleret i Bygningsreglementet BR2015 kap. 6.4 "Akustisk indeklima" som funtionsbaserede krav. Kravene anses for opfyldt, hvis de opfylder kravene til lydklase C i DS 490:2007: "Lydklassifikation af boliger". Kravene til luftlydisolationen mellem rumtyper udtrykkes ved reduktionstal for den adskillende konstruktion samt trinlydisolationen for vandrette etagedæk.

Lovkrav til luftlydisolation
Kravene i BR2015 skelner mellem "Boliger og lignende bygninger til overnatning" og "Andre bygninger", - herunder skoler, institutioner ol. Funktionskravene til boliger o.l. fremgår af fig.1 og fig.2 for henholdsvis luftlydisolering og trinlydisolering, - jf. DS 490:2007.   Funktionskrav for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C.   For "andre bygninger", - alene til dagophold er i fig.3 vist eksempler på krav til bl. adskillende vægge mellem undervisningslokaler i skoler ol. Til f.eks. kontorer er der ikke specifikke krav, - kun vejledende projekteringsværdier jf. SBi-anvisning 230, - mellem kontorer R´w > 40 dB og mellem møderum og andre rum R´w > 48 dB.

Luftlydisolation, reduktionstal R´w 
Luftlydisolation omhandler lydgennemgangen mellem to rum og må ikke forveksles med lydregulering, der vedrører akustikken i rummet. Den lydisolation som en bygningsdel yder (f.eks. lejlighedsskel eller etagedæk) karakteriseres ved reduktionstallet R. Jo højere reduktionstal jo bedre isolerer konstruktionen mod luftlyd.  Reduktionstallet R er afhængig af frekvensen. R vægtes i forhold til en frekvenskurve, hvor reduktionstallet aflæses ved 500 Hz, R´w, se eksempler fig. 5-7. 
Bygningsreglementet stiller alene krav til det vægtede reduktionstal målt i den færdige bygning, R´w. Dette er normalt lavere end det laboratoriemålte reduktionstal på grund af flanketransmission, luftlækager m.v. Netop derfor er det vigtigt at sikre lufttætte samlinger og anvende færrest mulige faste koblinger ved væggens tilslutning til f.eks. taget.

Trinlydisolation, trinlydniveau L´n,w
Trinlydniveauet betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et rum ovenover påvirkes af en standardiseret bankemaskine. Trinlyd transmitteres både direkte gennem etageadskillelsen og indirekte gennem flankerende konstruktioner. Jo mindre trinlydsdæmpningen L`n,w er, desto bedre isolerer etageadskillelsen mod trinlyd. Se eksempel fig.8.

Fig.1: Krav til luftlydisolationen i boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning (hoteller, kollegier, pensionater, plejeboliger o.l.)
Grænseværdier er angivet som den laveste værdi for det vægtede reduktionstal. Som fællesrum forstås fx fælles opholdsrum for flere boliger, trapperum eller gange.

Fig.2: Krav til trinlydniveau i boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning (hoteller, kollegier, pensionater, plejeboliger o.l.)
Grænseværdierne er angivet som den højeste værdi for det vægtede, normaliserede trinlydniveau.
Fig.3: Krav til luftlydisolationen i undervisningsrum (skoler, gymnasier, uddannelsesinstitutioner, universiteter mv.)
Grænseværdier er angivet som den laveste værdi for det vægtede reduktionstal.

Lydabsorption - støjdæmpning
Kravene til absorption af lyd/generende støj er formuleret i BR2015, kap. 6.4.3 stk.3 som funktionskrav med henvisning til "Vejledning om lydtekniske bestemmelser i BR2010: Akustik i indeklima". Heri stilles krav til rummenes  maksimale efterklangstid og ækvivalente absorptionsareal som det fremgå af fig.4 og særligt skrappe krav stilles til undervisningslokaler, børneinstitutioner o.l. med krav om efterklangstider helt ned til 0,4 sek.

For arbejdsrum (kontorer og produktionslokaler) har Arbejdstilsynet i medfør af Arbejdsmiljøloven udarbejdet At-vejledning A.1.16: "Akustik i Arbejdsrum" fra december 2008. Heraf fremgår de vejledende grænseværdier til efterklangstid og ækvivalent absorptionsareal som illustreret på fig.4.

For støjbelastning på arbejdspladser gælder jf. At-bekendtgørelse nr. 801 at: "Ingen medarbejder må udsættes for støjbelastning over 85 dB (A) under arbejdet". Det understreger behovet for at sætte mere fokus på støjdæmpning.

Akustisk regulering/støjdæmpning
Lydregulering eller akustisk regulering omhandler de lydabsorberende og reflekterende foranstaltninger, der styrer et rums efterklangstid.Den vil i første række være bestemt af overfladernes lydabsorberende egenskaber, jo højere absorption desto bedre dæmpes lyden (støjen) og jo kortere bliver efterklangstiden.
En flades lydabsorberende egenskaber karakteriseres ved absorptions- koefficienten, alfa-værdien, som er et udtryk for, hvor stor en del af lyden, materialet absorberer. Absorptionskoefficienten vil derfor altid ligge mellem 0 og 1. Absorptionskoefficient 0,8 betyder at 80% af den indfaldende lydefftekt absorberes ved en given frekvens. Dette er typisk for eksempelvis træbeton, mens en rå betonoverflade vil have en koefficient på 0,01-0,02, altså kun 1-2% absorption. 

Efterklangstid
Efterklangstiden i et rum er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud - mere præcist det antal sekunder, der går efter lyden er ophørt, før lydniveauet er faldet med 60 decibel. En kirke har lang efterklangstid, mens et rum med mange møbler, gardiner og tæpper har kort efterklangstid.

Ved at vælge beklædninger med god lydabsorption, som f.eks. træbeton med bagved liggende mineraluld, kan både tag- og facadeelementer udnyttes til lydregulering og støjdæmpning.

Fig.4: Krav til efterklangstider og ækvivalent absorptionsareal i henholdsvis BR2015 og At-vejledning A1.16.

Overholdes de vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer vil Arbejdstilsynet opfatte lydforholdene som tilfredsstillende under normale forhold. Som hovedregel vil større dæmpning forbedre forholdene yderligere.

Fig.5: Eksempel på måling af luftlydisolationen, reduktionstal R´w, for en sektionsafgrænsende væg type L-1.
Fig.6: Eksempel på måling af luftlydreduktion R´w på celleafgrænsende væg type L-2.
Fig.7: Eksempel på måling af lydreduktion R´w af etagedæk type D-2.
Fig.8: Eksempel på måling af trinlyddæmpningen L´n,w på etagedæk type D-2.
Fig.9: Eksempel på måling af lydabsorptionskoefficienten, alfa-værdien, for Taasinge Elementer Type T-1 og T-2 med 200 mm Isover og 25 mm Troldtekloft.

Taasinge Elementer med præmonteret træbetonloft har usædvanlig god lydabsorption/støjdæmpning, - ikke mindst i det lavfrekvente område, som traditionelt er svært at dæmpe. Med en ækvivalent absorption (125 - 4000 Hz):  ~ 0,85  vil ca. 85% af den indfaldende lyd absorberes og dette kan normalt kun klares med et nedhængt akustikloft. Det giver en yderst behagelig akustik i sportshaller, butikker, produktionslokaler, børneinstitutioner o.l.

Fig.10. : Eksempler på måling af lydabsorptionen for 3 varianter af Taasinge-tagelementer med træbetonloft.