Salg & rådgivning

I den tidlige fase af en byggesag stiller Taasinge Elementer sin store ekspertice og know how til rådighed i et tæt samarbejde med byggeriets parter. Denne service sikrer et problemfrit byggesagsforløb og resulterer i optimale løsninger præcist tilpasset det aktuelle byggeri.
Taasinge Elementer - den sikre partner.

Taasinge Elementer er sparringspartner for alle involverede i projektet, og gennem mange år har vi opbygget en omfattende vidensbank så vi i dag kan bidrage til vores kunders værdikæde gennem hele processen. I den tidlige fase af et byggesagsforløb bidrager vi gerne med råd og vejledning, herunder assistance til optimering af konstruktionerne, valg af elementtype, konstruktiv fugtbeskyttelse, fastlæggelse af kvalitetskrav mv. samt løbende optimering af konstruktioner og detaljer til sikring af god totaløkonomi for alle parter. Taasinge Elementer er eksponent for det tætte samarbejde mellem byggeriets parter, - også når det gælder logistikken i udførelsesfasen med henblik på et glidende flow og en sikker og hurtig lukning af byggeriet.

Rådgivning
I den tidlige fase af et byggesagsforløb bidrager Taasinge  gerne på sin store erfaring og hjælper med råd og vejledning, om muligheder og begrænsninger, også om elementtyper, som ikke er standard. Særlige krav defineres og deres løsninger beskrives. 
På skitseniveauet tilbyder Taasinge assistance med fastlæggelse af kvalitetskrav, valg af elementtype m.v. Endvidere drøftes detaljer, og der afgives evt. en overslagspris, hvor løsningsforslag kapitaliseres. Taasinge lægger stor vægt på at medvirke til en god totaløkonomi. Vi udvikler og skræddersyer løsninger i tæt samarbejde med bygherrer, brugere, rådgivere, arkitekter og entreprenører ved hjælp af moderne 3D-baseret informationsteknologi og leverer løsninger til alle typer af byggerier af en vis størrelse.

Samarbejde
Nye samarbejdsformer vinder stadig indpas i byggeriet. Ønsket om at effektivisere og optimere byggeprocessen kan f.eks. ske ved at indgå i partneringmodeller, hvor bygherre, brugere, rådgivende teknikere og entreprenører indgår i et samarbejde, hvor de overordnede rammer for opgaven er fastlagt, men inden der er foretaget detaljeret planlægning.
Taasinge medvirker gerne i sådanne samarbejdsformer.  
Der er mange fordele forbundet med at koble Taasinge på tidligt i et byggesagsforløb.
Som strategisk samarbejdspartner kan vi bidrage med stor viden og know how i at vælge de rette elementtyper til den enkelte opgave, optimere konstruktioner og detailløsninger, rådgive om konstruktiv fugtbeskyttelse, fastlægge kvalitetskrav ol. med det formål, at optimere byggeprocessen og dermed medvirke til en god totaløkonomi for alle parter. 

Udbudsbeskrivelse
Ved afviklingen af en elementleverance udarbejder Taasinge forslag til detailløsninger i tilknytning til den valgte elementløsning og gennem certificeringen af Dancert efter prEN14732 er Taasinge Elementer forpligtet til at dokumentere en lang række tilknyttede forhold omkring statik, fugt mv. Den projekterende kan således reducere beskrivelses- og projekteringsarbejdet på de områder, hvor Taasinge Elementer alligevel skal udføre dette arbejde.  Den projekterende kan derfor forenkle beskrivelsen til primært at omfatte funktions- og ydeevnekrav.

Eksempler på beskrivelser af facadeelementer, tagelementer, dækelementer og lejlighedsskel kan downloades på ovenstående ikoner. Hvis den projekterende anvender Bips´beskrivelsesværktøjer kan eksemplerne danne baggrund for bygningsdelsbeskrivelser af træelementleverancer, indtil Bips´ værktøjskasse er komplet.  
Supplerende kan tjeklisten på fig.2 være en hjælp ved projekteringen, og sikre at beskrivelsen er fyldestgørende og at tilbud afgives på rette grundlag.  

Tilbud  
Tilbud baseres på de på tilbudsdatoen kendte projektoplysninger. Tilbud afgives med henvisning til Taasinge's standardtyper eller på grundlag af specifikationer, projektmateriale o.l. Tilbud gives med henvisning til Træelementforeningens generelle salgs- og leveringsbetingelser. 

Ordrebekræftelse
Efter accept af tilbudet fremsender Taasinge Elementer en skriftlig ordrebekræftelse, der præciserer leverancens omfang, - herunder elementopbygning, løsdele, leveringstid, leveringssted mv. Det er vigtigt, at Taasinge er i besiddelse af et opdateret projektmateriale.


Fig.1: Eksempler på bygningsdelsbeskrivelser for facadeelementer, tagelementer, etagedæk og lejlighedsskel.

Fig.2: Tjekliste til hjælp ved beskrivelse af elementleverancer