Facadeelement type F-3 - forsatselement til tung bagvæg

Taasinge Facadeelement type F-3 anvendes som udvendig forsatselement til energirenovering af f.eks. utidssvarende betonsandwichfacader eller som isolerende facade på massive gavl- og facadevægge i nybyggeri.

Tabel F-3:  Dimensionering af elementtype F-3 efter U-værdi 

Note 1:  Ekskl. afstandslister og "regnskærm"                                                                                                                              Note 2:  Sammensat konstruktionslimet tværsnit

.

Fig. F3.2: Forsats på betonsandwich
Fig. F3.3: Snit ved etagekryds
Fig. F3.1: Forsats på betonbagmur
Fig. F3.4: Elementsamling - vandret
Fig. F3.5: Snit i præmonteret vindue
Fig. F3.6: Fundamentsdetalje

PRODUKT

Facadeelement type F-3 er en ventileret træskeltkonstruktion med lodret ventilation bag en udvendig "regnskærm", som normalt eftermonteres på byggepladsen.

Elementerne udføres typisk etagehøje og i længder svarende til facademodulet og i gavle svarende til husdybden eller en to-deling heraf.

Konstruktionsopbyning:

  • "regnskærm"
  • ventilationsspalte (lodret)
  • vindspærreplade (kl.1)
  • træskelet med mineraluld
  • fleksibelt mineraluldslag
  • vindtæt dug

Den udvendige "regnskærm" kan udføres af stort set alle materialetyper: tegl, skifer, metal, træ, glas, fibercementplader mv. eller evt. pudseplader, hvis der ønskes fugefrie facadeudtryk. Regnskærmen ventileres efter "2-trins-tætningsprincippet".

Det fleksible isoleringslag komprimeres lidt i montagen og udligner eventuelle skævheder i bagmuren. 

Vinduer og døre monteres som oftest i elementerne fra fabrik for at lette det tunge montagearbejde på pladsen og opnå de bedste inddækningsløsninger. Taasinge Elementers standardløsninger fremgår af særskilt produktblad, se nærmere her.

 

 

STATIK

Spændvidde: 2,40 - 9,60m

Udbøjning(korttid): max. 1/250 x spændvidden for vindlast.  

Facadeelementerne monteres direkte på den bærende bagvæg med beslag placeret i elementsamlinger.

De angivne max-længder i tabel F.3 ved en given U-værdi er max.-afstanden mellem forankringerne tll bagvæggen ud fra gældende krav til korttidsudbøjning/stivhed.

FUGT

Fugtanvendelsesklasse: 1-5. 

Facadekonstruktionen er en ventileret løsning. Evt. fugt, som trænger igennem bagvæggen diffunderer igennem konstruktionen og den diffusionsåbne vindspærreplade og ud i ventilationsspalten (min. 20 mm), hvor den bortventileres med ventilationsluften.

Bagvæggen af beton ol. fungerer som "dampspærre". I renoveringsopgaver, hvor de gamle betonvægge kan have gennemgående revner, kan det være nødvendigt at erstatte den vindtætte dug med en dampspærre (f.eks. PE-folie).

VARME/ENERGI

U-værdi: 0,15-0,10 W/m2K.

Til isolering anvendes typisk mineraluld i λ-klasse 34.

Til beskyttelse og vindtæt afdækning af isoleringen anvendes en uorganisk, vindtæt, vandafvisende og diffusionsåben vindspærreplade af kalciumsilikat eller fibercement.

BRAND

Brandmostand: Kan udføres som REI30(BD30) eller REI60BD60).

Vindspærrepladen udføres af 8 mm kalciumsilikat- eller fibercementplade og opfylder krav til klasse A materiale/klasse 1 konstruktion (K210 B-s1,d0). Facadeelementer type F-3 kan derfor i kombination med en ubrændbar "regskærm" anvendes til energirenovering af fleretages ejendomme.